I overgangsalderen synker østrogennivået i kroppen, og da kan ulike symptomer oppstå.
Hormonbehandlingen er den behandlingen som hjelper best mot symptomer som er knyttet til hormonendringer i overgangsalderen. Behandlingen er mest effektiv for hetetokter, nattesvette, blødningsforstyrrelser og underlivssymptomer, men kan også hjelpe for andre symptomer. Det er ofte litt prøving og feiling før behandlingen er på plass, og det er ikke alltid alle symptomer blir borte.
Hormonbehandling kan gi bedre livskvalitet ved å dempe symptomer. Det kan også beskytte mot benskjørhet og mot tarmkreft og hjerte- og karsykdommer hos kvinner med tidlig menopause, og bidra til bedre hjernehelse.
Hormonbehandling vurderer du sammen med fastlegen din eller eventuelt gynekolog.
Hormonet som oftest gis i behandlingen er østrogenet østradiol. I tillegg brukes gestagen eller progesteron hovedsakelig for å beskytte livmoren mot østrogenets effekt på livmorslimninnen og reduserer risiko for livmorkreft. Gestagen eller progesteron kan også bidra til å få orden på blødningsmønsteret for de som har blødningsforstyrrelser, og progesteron kan gi bedre søvn. Østradiol og progesteron er bioidentiske hormoner, som likner de hormonene kroppen selv lager. Gestagen er et syntetisk progesteron.
Hvem kan ha nytte av hormonbehandling?
Hvis plagene dine påvirker livskvaliteten og hvordan du fungerer i hverdagen, kan hormonbehandling være aktuelt. Du og legen din vurderer sammen hvilken behandling som er en god løsning for deg, med fokus på fordeler, behov, ønsker og eventuell risiko.
Hormonbehandling kan lindre symptomer og gi deg mer overskudd, men det er også viktig å se på helheten i hvordan du lever livet i overgangsalderen.
Tidlig overgangsalder
Dersom du opplever menopause (siste menstruasjon) før du fyller 45 år, er rådene for behandling annerledes. Da blir du anbefalt hormonbehandling uavhengig av hvilke symptomer du har, for å blant annet forebygge benskjørhet og beskytte hjerte- og karsystemet.
Du anbefales å bruke hormoner frem til du er 51-53 år, som er alderen for naturlig overgangsalder. Du kan bli anbefalt å bruke hormoner lenger hvis du har symptomer. Da vurderer du nytte og risiko sammen med legen din.
Ulike hormonbehandlinger
Det finnes to typer hormonbehandling: systemisk og lokal. Systemisk hormonbehandling påvirker hele kroppen. Dette kan være piller, plaster, gel og spray. Lokal hormonbehandling virker bare i underlivet og gis som stikkpiller, krem eller tabletter.
Systemisk behandling for generelle symptomer
Ved plager som hetetokter, søvnproblemer eller humørforandringer, er det vanlig å starte med systemisk behandling med piller, plaster, gel eller spray. Denne typen behandling krever at du får østrogener i kombinasjon med gestagener/progesteron for å beskytte livmorslimhinnen.
Behandlingen vil ofte også hjelpe mot symptomer i underlivet. Om de lokale symptomene fortsetter selv om du får systemisk behandling, kan de to typene behandling kombineres.
Lokal behandling for lokale symptomer
Om du kun har symptomer i underlivet, er det vanlig å begynne med lokal behandling. Denne behandlingen kan også starte opp etter fylte 60 år og kan brukes så lenge du har symptomer. For noen kvinner kan det være resten av livet.
Lokal behandling er mild, påvirker ikke resten av kroppen og krever ikke gestagen eller progesteron for å beskytte livmorslimhinnen. Den øker ikke risiko for brystkreft eller blodpropp.
Hvordan ta hormonene
Systemiske hormonpreparater finnes som piller, plaster, gel og spray, og kan justeres ut fra din opplevelse av effekt og eventuelle bivirkninger.
Noen preparater inneholder kun østrogen, og for å få beskyttelse av livmorslimhinnen blir gestagen/progesteron gitt som et tillegg, Dette får du enten som en tablett eller som hormonspiral. Hormonspiralen må være satt inn for under 5 år siden for å gi god nok beskyttelse til slimhinnen i livmoren.
Andre preparater kombinerer østrogen og gestagen/progesteron i samme pille eller plaster. Dette kan oppleves enklere å håndtere fordi det kun er én medisin du må huske på. Ved behov for dosejusteringen må du bytte til et annet kombinasjonspreparat.
Det kan ta litt tid å finne riktig behandling, fordi kroppen reagerer ulikt på de ulike hormonene, både med tanke på ønsket effekt og bivirkninger. Mange prøver seg litt fram sammen med legen sin, før de får en behandling som gir ønsket effekt.
Testosteron
Testosteronnivået faller mer gradvis gjennom livet enn østrogen. De fleste trenger ikke testosterontilskudd, men for noen vil det gjøre en forskjell. Kvinner som har fjernet eggstokkene har oftere behov for testosteron enn kvinner som har kommet naturlig i overgangsalderen.
Testosterontilskudd kan hjelpe mot nedsatt sexlyst. Sexlyst påvirkes av mange ting, ikke bare hormoner, og det kan være flere tilnærminger til problemet. For plager i underlivet kan glidemiddel og lokal hormonbehandling hjelpe. Systemisk hormonbehandling kan lindre overgangsplager som påvirker livskvalitet, både i forhold til søvn, hetetokter og hvordan du har det, som igjen kan påvirke sexlysten. Hvis helhetlig tilnærming, lokalbehandling og hormoner ikke hjelper, kan testosteron være aktuelt. Noen fastleger gir testosteron, mens andre henviser til gynekolog for dette.
Bivirkninger av hormonbehandling
De vanligste bivirkningene du kan få av hormonbehandling er:
- Blødningsforstyrrelser de første 3–4 månedene
- Ømme bryst
- Oppblåst mage
- Kvalme
- Hodepine
- Migrene (kan bli bedre eller verre)
- Humørsvingninger
- Vektoppgang
Disse bivirkningene går ofte over etter noen måneder. Hvis de fortsetter eller er plagsomme, kan legen din justere dosen eller finne et annet preparat.
I sjeldne tilfeller kan behandlingen måtte avsluttes på grunn av bivirkninger som gir mer plager enn det du ønsket behandling for eller ved mer alvorlige bivirkninger som nevnt i kapitlet Vurderinger ved hormonbehandling under.
Vurderinger ved hormonbehandling
Blodpropp
Risikoen for blodpropp er ikke veldig stor, men det er viktig at du får en egen vurdering av legen din.
Blodpropprisikoen er knyttet til østrogenene i hormonbehandlingen og hovedsakelig til hormonbehandling med tabletter. Når du får hormonene gjennom huden (transdermalbehandling), enten som plaster, gel eller spray, er risikoen liten.
Hjerneslag
Risikoen for hjerneslag øker hvis du starter hormonbehandling etter du har fylt 60 år eller 10 år etter menopause.
Kvinner som har startet hormonbehandling før 60 år kan fortsette med behandlingen i dialog med legen sin, der nytte og risiko har blitt vurdert.
Behandling gjennom huden er også tryggere med tanke på risiko for hjerneslag.
Brystkreft
Brystkreft er en kreftform som rammer kvinner og risikoen øker noe med hormonbehandling. Denne risikoen må veies opp mot nytte av behandling.
Risikoen for brystkreft avhenger blant annet av hvor lenge du bruker hormonbehandling og hvilket preparat du bruker.
Livmorkreft
Østrogenbehandling stimulerer slimhinnen i livmoren og øker risikoen for livmorkreft. For å unngå dette får kvinner med livmor en kombinasjonsbehandling med østrogen og gestagen/progesteron, som motvirker denne risikoen.
Hvis du har fjernet livmoren trenger du vanligvis ikke gestagen/progesteron for å beskytte mot livmorkreft. Det finnes dog unntak for kvinner som har fjernet livmoren av andre årsaker som for eksempel endometriose.
Oppfølging og varighet på hormonbehandling
Tre måneder etter at du har startet med hormonbehandling bør du følges opp hos legen. Da vurderer du og legen om behandlingen gir ønsket effekt, kartlegger eventuelle bivirkninger, hvordan blødningsmønsteret ditt er, om dosen er riktig og om preparatet passer for deg. Det kan være nødvendig å justere litt på dose eller bytte preparat.
Videre anbefales kontroll hos legen med 1-2 års mellomrom der det vurderes nytte risiko for deg knyttet til den behandlingen du får.
Det er ingen fasit på hvor lenge en kvinne kan ta hormonbehandling. Det er anbefalt at oppstart med hormoner bør skje før det har gått 10 år siden menopause og før kvinnen er 60 år. Starter hun før den tid, kan det for noen kvinner være aktuelt å fortsette etter 60 år eller i mer enn 10 år etter menopause.
Hormoner på blåresept
Kvinner som har menopause (siste mens) før de fyller 40 år får hormonbehandling på blåresept av gynekolog.
Kvinner over 40 år kan få hormonbehandling på blåresept dersom de har sterke symptomer som går utover livskvaliteten. Det er fastlege og gynekolog som søker om dette.
Andre medisiner som kan hjelpe deg
Av ulike årsaker kan det være aktuelt å prøve medisiner uten hormoner. Det finnes flere aktuelle som kan ha effekt på plager i overgangsalderen som for eksempel blødningsforstyrrelser, hetetokter og underlivsplager. Prat med legen din om dette.
Hva kan hjelpe deg gjennom overgangsalderen?
Her finner du råd som kan hjelpe deg i overgangsalderen.